Jeg arbejder klientcentreret og med en ydmyg rolle i forhold til naturens rolle. Som terapeut holder jeg det terapeutiske rum og doserer de terapeutiske værktøjer i en blid inviterende strøm, men det er naturen og klienten som ideelt tilsammen skaber forandringen/forvandlingen.
Naturbaseret Psykoterapi er en skøn blanding af Eksistentiel terapi, Vildmarks terapi og Transpersonlig terapi. En terapiform hvor naturen spiller en aktiv rolle, og er mere end samtaleterapi som er rykket ud i det fri.
Med nysgerrighed går vi på opdagelse i måden du forholder dig til din egent indre natur, i mødet med det der sker i naturen, og hvordan du forholder dig til det oplevelsen gør ved dig. Der sker hele tiden noget i naturen, og måske vil du pludselig opdage en slags symbolsk lighed til dagligdagens udfordringer, med de indsigter det fører med sig.
Netop når du kommer i takt med naturens rytme og langsomheden, åbnes der for nye erkendelser, en form for øget oplevelsesbredde som giver adgang til nye perspektiver. En tilstand som vores forfædre har haft kontakt med, men som vi i vores moderne præstationssamfund har glemt værdien af.
Med ny bevidsthed og selvkendskab bliver det muligt i stadig større grad at rumme livsvilkårene, og at finde de nødvendige ressourcer.
Naturbaseret psykoterapi kan give mulighed for:
– At komme styrket ud af krisen.
- At få mere balance i livet.
- At få revideret gamle overbevisninger.
– At få stærkere kontakt til naturen, og det der er større end dig.
– At afstemme overgange til nye livsfaser.
– Bevidsthed om mønstre der gentager sig.
– Afklaring af og måske revision af værdier.
– Øget indsigt i hvem du er.
– Reduktion af stress og angst symptomer.
– Ny forståelse af årsagen til stress eller angst.
– Ny tilgang til din kropslige oplevelse af din stress eller angst.
– Indsigt i hvor du ønsker at bevæge dig hen.
– Undersøgelse og udvikling af parforholdet.
– Indsigt og udfoldelse af gruppedynamik.